Dankort + VISA/Dankort Mastercard VISA JCB American Express MobilePay

5 års fødselsdag og Barbie

oprettet d.

5 års fødselsdag og Barbie

Min lille pige blev hele 5 år i juni og det skulle jo fejres med hele familien som vi gør hver år. 

Kender I de der små kort man kan lægge ved siden af baby hvor der står 'nu er jeg 3 mdr.'' eller noget i den stil. Det er faktisk også meget sjovt at have billeder af ens børn når de bliver ældre hvor man kan se hvor gamle de er på billederne. Så jeg stak Lærke en af de store tal balloner og lod hende posere med den for så at tage en masse billeder. Synes altså det er en genial måde at få taget et fødselsdagsbillede til fotoalbummet.

Hvis jeg selv skal sige det, er hun ret skøn :P 

I vores lille familie har vi en tradition hvor mine piger må vælge tema til deres fødselsdag og Lærke havde bestemt sig fpor Barbie tema. Det betyder også at jeg skal kreere en kage med det tema. Jeg er absolut ikke professionel i at lave flotte kager, men jeg har et lille trick til at jeg altid får et wauw fra mine piger. Og det er at købe et stykke legetøj som caketopper. Det giver altid store øjne når toppen af kagen er prydet med Skye fra Paw Patrol i en helikopter eller hvad temaet nu har været, og i dettet tilfælde Barbie som havfrue. 

Selvom jeg synes min kage blev ret flot i år, så var kagen jo ikke rigtig noget uden Barbie på toppen :P 

Udover Barbie havde jeg pyntet med en mini tal ballon og fine fødselsdagslys

Lærke havde også fået lov til at lave gaveposer til de andre børn der var med til festen.

Det er simpelthen så hyggeligt med sådanne gaveposer eller favours som mange jo kalder det i dag. Børnene elsker at gå på opdagelse i posen og bruge tid på lege med det hele efterfølgende. 

 

Vi havde selvfølgelig også dækket op med tallerkner, kopper og servietter i Barbie tema, men som næsten altid går tiden lidt hurtig for mig til sådanne fødselsdage, og jeg glemte simpelthen at tage billede af det. Typisk. Haha.

Men Lærke havde efter hendes eget udsagn 'den bedste fødselsdag nogensinde' og så smelter ens hjerte jo.

 

Håber du har fået lidt inspiration til din næste fødselsdag :) 

 

// Kristina

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar